Channie´s besøg

Lisser skriver:

Min hund Anton, har aldrig brudt sig om at være hjemme hos min veninde Jannie. Måske skal jeg starte med at fortælle hvad vi har oplevet....

Den dag Jannie og hendes kæreste flyttede ind i deres hus, hjalp jeg til og skulle overnatte. Der blev stillet en skibsbriks til rådighed for mig, og min lille gårdhund Anton. Den blev placeret i hjørnet af vinkel stuen, med min store sportstaske under. Da lyset bliver slukket og vi skal til at sove, ligger jeg med Anton og Jannie`s hund Fluffy under hver arm.

Fra haven hører jeg grave lyde, helt tydeligt og lyden af jord der bliver smidt væk. Da det er helt ude på landet og der ikke er sat gardiner op endnu, tør jeg ikke rejse mig og kigge ud af vinduerne. Samtidig er der en stor hund der ligesom går sin faste rute rundt i huset, trods vægge og min mega taske under sengen...

Hundene knurrer og jeg får ikke lukket et øje! Og hverken Jannie eller hendes kæreste Allan har hørt noget, så jeg tænker, at jeg nok bare er tosset og mangler lidt søvn.

Et stykke tid efter skal jeg være hos Jannie en uges tid. Planen er, at jeg skal sove i stuen og selvfølgelig Jannie og Allan i deres soveværelse. Men efter en nat med tænden og slukken af fjernsynet, lyde fra haven, lyde fra loftet, slåen på vinduerne og fornemmelsen af, at nogen prøver at rode ved mine fødder, er jeg klar til at tage hjem!! Den følgende dag skal jeg være alene i huset et par timer, jeg sætter mig i deres sofa og vil se lidt fjernsyn med hundene. Sofaen står op ad et vindue, som der bliver slået på med flad hånd.

Sådan lyder det i hvertfald i mine ører og jeg er skræmt! Det er lyst udenfor og jeg går gennem huset, mens der bliver slået på hvert vindue, jeg passerer eller kigger ud af. Da Jannie kommer hjem, meddeler jeg, at skal jeg sove alene i deres hus igen, tager jeg hjem.

Siden har jeg sovet sammen med Jannie på gulvet i deres stue, der hvor jeg synes er rarest, til Allan`s undren forståeligt nok.Jeg mistede aldrig fornemmelsen af, at der var noget og Anton sad til sidst ude foran hoveddøren og det gerne hele natten, han stressede op og ville bare ikke være i huset!!

Så til sidst var der ikke meget ved at være på besøg, når hverken Anton eller jeg ikke brød os om at være der.Så fik Jannie en ide om at prøve en clairvoiant og jeg synes det var en okay ide, uden dog at have megen tiltro til det...

Så kom dagen og Channie dukkede op. Hun startede med at forklare nogen følelser omkring hvordan det var at være i huset, og de passede præcist på mig. Hun fortalte om de ånder, der var til stede, hvorfor de var der og hvordan de var kommet.

Hun fik sendt dem alle afsted og det var som om huset pludselig blev større og lysere. Hun healede også Anton fra afstand og sagde vi skulle vente ca 10 dage med at tage ham med på besøg igen. Efter små 10 dage kom Anton så på besøg igen og det var en fornøjelse!

Han løb glad ind i huset og snusede rundt i alle rum, ligesom for at sikre sig, at den var god nok!

Det er dejligt at kunne besøge sin bedste veninde i den anden ende og også kunne have sin bedste ven med, uden at skulle tænke på hvem, der mænger sig denne gang.....;o) 

Jannie skriver:

Min veninde Lisser og hendes hund Anton har aldrig delt min begejstring for det hus, jeg købte sammen med min kæreste for ca tre år siden. Det sidste halve års tid er det dog langsomt taget til og til sidst sad Anton bare ude ved døren og ventede på at komme hjem igen, når han var her.

Lisser hørte mange lyde og følte sig nærmest forfulgt. Det blev til en del søvnløse nætter og til sidst var jeg nødt til at gøre noget. Jeg kontaktede Channie og var meget spændt på udfaldet. 

Channie gik lidt rundt i huset og kunne ret hurtigt beskrive de fornemmelser og følelser, som Lisser har haft, når hun har været her. De ubudne gæster var manden, der har bygget huset og en anden mand, som har været i området en dag Lisser kom herned, set hende og fulgt efter, da hun ligner hans gamle kæreste. Ikke mærkeligt at hun har følt sig forfulgt.

De kom begge godt over på den anden side med Channies hjælp. Efterfølgende healer Channie huset og lægger beskyttelse, som også fremover skal hindre flere i at komme ind.

Bagefter er der tid til spørgsmål og jeg er imponeret over hvor god tid Channie tager sig til dette. Det er virkelig rart at der er god tid til at få rundet af.

Det er under denne snak vi kommer ind på min hest, og Channie sender ham healing, da hun fornemmer, der er noget galt med bagparten. Og det er ganske rigtigt, min hest er kronisk skæv i krydset og har derfor spændinger pga den skæve belastning.

Han får jævnligt massage og kiropraktik, som afhjælper problemet en del, men han bliver aldrig lige. Hun fornemmer også, at der er noget i foderet han ikke kan tåle og kommer med et forsigtigt bud på hvede. Et par uger senere har jeg kinesiolog til min hest og det viser sig at den vitamin/mineralblanding han får, ikke er god for ham.

For at komme tilbage til huset, så kom Lisser på besøg igen en uges tid efter, denne gang i selskab med Anton. Vi vidste slet ikke hvad vi turde tro og håbe på, men det skulle jo afprøves. Anton startede med at snuse rundt i hele huset og undersøge alting. Så var det ligesom bare i orden og han var helt tryg. Han legede lystigt med min hund, hvilket han ikke har gjort længe, og færdedes sikkert alle steder i huset og i haven.

Det var en kæmpe lettelse, der gik igennem os! Nu kan jeg få besøg af både Lisser og Anton uden de sædvanlige bekymringer. Og det er bare lykken!

Mange hilsner Lisser og Jannie