Den håbløse kærlighed

Måske har han altid været her ?

Jeg ved det ikke, men jeg stiftede første gang bekendtskab med ham i December 2003, en god veninde af mig var på besøg, hun har disse evner som Clairvoyant bl.a , hun så ham, jeg havde i dagene op til besøget, flere gange set en grå skygge. Men da jeg ikke besidder samme udviklede evner som veninden, kunne jeg ikke helt tolke hvad den grå skygge var. Kunne bare fornemme dens tilstedeværelselse.

Dagene der kom, gjorde mig mere og mere trist. Alting i livet virkede uoverskueligt og tomt. Jeg flød bare med på denne tomhedsbølge, forstod måske ikke helt hvorfor det hele gik så galt, som det føltes. Indtil jeg i Januar 2004 igen besøgte min datter .

Der gik ikke mange dage før jeg igen fornemmede ham. Han sad lige overfor mig. Jeg kunne mærke hans øjne på mig uanset hvor jeg befandt mig i lejligheden. Umiddelbart virkede han ikke farlig eller skræmmende . Men han blev for nærgående . Ofte sad han lige bagved mig. Jeg kunne næsten bogstavlig talt fornemme at han pustede mig i nakken .

Nu var det nok! Jeg ønskede ikke at leve hvor jeg blev sådan overvåget, af en fra den anden side .Så jeg sendte et lille nødråd ud om der fandtes èn der kunne/ ville hjælpe mig. Min veninde havde ikke modet på det, da hun selv lige havde været igennem en fase med en fra den anden side, som ikke havde været så sundt for hende .

Men hun kendte en anden der ville, og sådan blev det. Jeg havde sovet det meste af dagen, var bare gået ud som et lys. Hvorfor ved jeg ikke, men sådan var denne dag gået. Så vågnede jeg og var en del forvirret forståeligt nok. Lysene på min computer bippede og blinkede. Mobilen bippede ligeså. Det var min veninde fra tidligere der ihærdigt forsøgte at komme i kontakt med mig. Der var nemlig mulighed og tid nu, til at få hjælp ! Yes !

Channie som jeg kun kendte af omtale ville gerne hjælpe. Hun havde tunet sig ind på hvem der var i lejligheden og var nået frem til, at han ikke var god for mig og min datter. Så da jeg dukkede op via computeren så hun tydligt hvem det var .

Det viste sig at være en mand på omkring 40 - 50 år. Han havde omkring år 1920 og han havde været Vicevært på ejendommen. Nu var han vred! Vred på os. Vred på verden. Han mente ejendommen var i forfald og fordi vi befandt os i den lejlighed, der havde tilhørt hans livs kærlighed. En yngre kvinde havde boet her og han havde elsket hende grænseløst, men desværre havde hun aldrig set til hans side.

Channie tog ham med hen til vinduet. Viste ham hvordan verden og byen så ud idag. Fortalte ham, at alting havde ændret sig . Han blev stille og ked af det.
Pludselig forstod han hvad han havde gjort. Hængt i en tid der var og generet andre pga. en fortabt kærlighed. Han bad stille om undskyld for det han havde gjort. Hvor nemt er det ikke at tilgive, jeg følte ham så stærkt. Følte hans sorg og smerte over at blive overset. Han takkede ydmygt for tilgivelsen og Channie tog ham med op til porten på den anden side. De sidste skridt over måtte han tage selv. Så gik han over i lyset og freden.

Channie rensede ikke bare lejligheden, men også min datter og jeg. Jeg kunne mærke det. Pludselig skiftevis frøs og svedte jeg. Frøs fordi hans energi forsvandt fra min krop og svedte fordi den nye energi strømmende til.

Den nye energi kom fra jordens indre, det var som om jeg havde slået rødder langt ned i jorden .Det var en stor oplevelse. Og dejligt befriende. Fordi der nu bliver mulighed for at vende tilbage til livet.

De negative energier han havde fyldt på mig er væk .Så en stor TAK til Channie for hjælpen og en ikke mindre Tak til Jomfruen som fik etableret kontakten . Og sidst men ikke mindst Tak til de højere magter for hjælpen !

Stjerneskud