Året er 2008 – Det er i februar måned. Min datter på dengang 3 år, taler meget om en gammel dame, som bor på hendes værelse. Damen kan ikke komme ud af døren, og nogen gange spærrer hun døren for min datter, så hun heller ikke kan komme ud. Så må min mand eller jeg, ind og hjælpe hende ud af døren.

Min datter taler også om, at der er nogen som kigger på hende. At der er åbent så ”de” kan komme ind. Vi har udtræksningskanaler i de fleste rum i lejligheden, og det er disse kanaler min datter henviser til.

Martha virker utryg og kan ikke li’ at være på sit værelse, og jeg føler jeg bliver tungere og tungere. Ofte har jeg det også som om, jeg ikke er alene. Jeg vender mig om, men der er aldrig nogen. Er det min fantasi? Men hvorfor reagere min datter så på min fantasi??

Jeg ringer til Channie, og forklarer hende situationen, men holder selvfølgelig lidt igen, for tænk nu hvis det ikke er noget.

Channie kommer hjem til os. Martha tager glad imod hende i døren:” du er kommet for at besøge mig, er du ikke?” Derefter viser hun straks Channie ind på hendes værelse.

Se mine dukker og se mit legetøj. Channie og Martha sidder på Marthas seng. Channie har en hånd på Martha, for hun har ikke helt jordforbindelse. Hun svæver lidt, og er for lille til selv at kunne lukke af.

Channie går også en tur rundt i lejligheden, og får lukket af for vores trækkanaler. Jeg får fjernet den ”blæksprutte” som har sat sig på mig, og med det samme kan jeg mærke en lettelse. Channie fortæller, at der vil gå nogle dage før alt er som det skal være, men at det vil ske.

Martha er blevet en mere glad pige, og elsker at lege på sit værelse. Samme aften som Channie havde været hos os, og Martha lå i vores seng sagde hun:” mor ved du hvad? Nu kan spøgelserne ikke komme ind, men de er stadig udenfor vinduet, kan du se det?”

Næste aften nævnte hun dem ikke, og har haft ro. Det er skønt for en mor :o)

Der går lang tid imellem at jeg tænker over det, og jeg er så glad for at vi fik Channie ud. Hun har hjulpet mig og min datter videre – uden gæsterne.

I december 2008 får vi besøg af Channie igen. Vi har i mellemtiden udvidet familien med endnu en datter, og hun skal lukkes, for det er som om, at der er kommet lidt mere aktivitet hjemme. Martha taler ikke om det, men jeg synes at kunne mærke en forskel. Kan ikke sætte ord på det. Eshter er på det tidspunkt 3 måneder gammel. Normalt er vores yngste datter ikke særlig social, men da Channie kommer, og går omkring i lejligheden viser Esther interesse for Channie ret hurtigt.

Channie sætter sig i sofaen, og tager Esther på skødet, så hun kan få hende lukket. Da Esther sidder hos Channie, begynder hun at pludre løs :o) Channie fortæller mig noget af det, og en hver mor vil være rørt. Esther er glad for at hun har valgt mig til hendes mor, og er glad for at jeg tager mig godt af hende. :o) Skønt.

Nu er vi så i december igen – denne gang 2009. Martha er begyndt at tale om ”gæster” igen, og jeg kontakter Channie endnu engang. Den er god nok. Vi har fået besøg igen. Channie hjælper os endnu engang, og vi kan mærke lettelsen.

Jeg er så glad for Channie, og vil varmt anbefale hende. (hvilket jeg har gjort til en kollega, som også har haft stor glæde og gavn af Channie og hendes evner).