Åndeligt forløb fra Lene

Sommeren 2003 opdager vi, at vi har ånder i huset. Vores søn, Marc, havde ved flere tidligere lejligheder omtalt problemet, da vores video opførte sig underligt ind imellem; den kunne slukke midt i en film eller pludselig begynde at spole. Jeg slog problematikken hen, da jeg selvfølgelig ikke troede, at der eksisterede ånder, men jeg skulle blive meget klogere…………

En aften ved ti tiden lød der en klaprende lyd ude fra vores grovkøkken. Jeg gik med bankende hjerte derud, og så at vinduet stod helt åbent!! Jeg blev ganske skrækslagen, men gik tilbage til vores søn, og meddelte , at vinduet bare ikke var blevet lukket!

Jeg sendt bud efter en ”åndefjerner”, som var her i to omgange med et års mellemrum. Det hjalp imidlertid ikke; vi blev ved med at høre mærkelige lyde, og opleve underlige ting. Bl.a. havde vores lille hjerneskadede dreng, Loke, på otte år ofte svært ved at sove om natten, og kunne vågne og være fuldstændig panisk angst.

I februar 2005 kontakter jeg Channie Knudsen, da jeg har på fornemmelsen, at den er helt gal her på vores gård!!

Jeg møder fra starten af meget stor imødekommenhed og næstekærlighed fra Channie, og hun begynder at arbejde med opgaven. Dagen efter om aftenen ringer jeg til hende igen, og hun fortæller mig, at vi har 4 fastboende ånder her på gården. Et ældre ægtepar, hvor det især er konen, der er den aktive part; manden står lidt mere i baggrunden. De har ejet vores gård en gang flere generationer tilbage. Channie fortæller, at den ældre dame ikke er meget for at blive ført over på den anden side, men hendes mand vil gerne.

Hun indvilger, hvis hun lige må gå en tur ud i stalden og sige farvel først. Det får hun lov til, og da hun kommer tilbage, er hun også klar til at tage af sted. Hun smider sin stok, og retter sig op, og ser nu ud som en fyrreårig fortæller Channie, og så bliver de sendt af sted!

Der har igennem lang tid været problemer i stalden med yverbetændelse hos malkekøerne, og lungebetændelse hos de små kalve. Channie finder en ”drillepind” ude i stalden. Han er ca. 26 år, og hun mener ud fra hans tøj at bedømme at han må have levet i 1940´erne. Han er meget flov over, hvad han har bedrevet af drillerier her på gården i tidens løb. Grunden til det er, at han selv har haft et forfærdeligt liv, og er blevet slået meget som barn.

Han kom i pleje hos en rigtig god plejemor, da han var teenager, og hun er den eneste, der nogensinde har været god ved ham. Hun kommer også og tager imod ham, da han kommer over på den anden side, og de græder af gensynsglæde, fortæller Channie.

Channie mener i øvrigt, at den gamle dame har været her, for at passe på gården!

Den sidste af de fire ånder var en mand i fyrrene. Han var død ved en trafikulykke, og var helt fuld af blod i ansigtet. Han har ofte stået ved siden af Lokes seng om natten, for at spørge om vej til den anden side. Channie fortæller, at Loke kan se og høre ånder, så det er ikke så sært, at han har været fuldstændig panisk, når der har stået en mand ved siden af hans seng fuld af blod i ansigtet.

Channie starter herefter ganske langsomt med at lukke af for Loke – både synsmæssigt og hørermæssigt, så han efterhånden ikke bliver generet af ånder, for dem vil han jo møde mange steder, hvor han kommer hen! Channie mærker, hvor meget hun må lukke af dag for dag.

Vi er i gang med en intensiv genoptræning af Loke, og træningen går en del nemmere efter at Channie begynder at heale på Loke. Hun er i det hele taget meget obs på, hvad der sker i vores hjem og hjælper alt hvad hun kan.

Channie ser imidlertid, at problemet med ånder er meget større end som så! Vi bliver også ved med at have en masse trafik gennem huset (klapren med døre, minuture der slukker midt i et forløb, hoppen på gulvet om natten o.s.v.). Hun opfanger, at der går en kæmpemæssig kanal 30 m nede i jorden fra kirkegården, som ligger 500 m herfra, og over til nogle gravhøje, som også ligger ca. 500 m herfra. På et tidspunkt går der en ”afstikkervej” over til vores gård! Channie oplever kanalen som havende meget, meget tykke vægge.

Hun siger, at hun er nødt til at stå her på stedet for at kunne gøre nok ved problemet, så vi aftaler, at hun kommer herover en måned senere (vi bor i Nordjylland). Channie møder stor modstand hele vejen herover!!

Inden Channie tager herover har hun brugt mange dage på at bygge gitter både under huset og omkring huset – en hel m tykke gitre, for at forhindre adgang til vores hus!

Da hun kommer, kan hun mærke, at der er kulde overalt på gulvet i huset, og hvis hun fjerner noget ét sted, flytter kulden bare hen et andet sted. Channie starter fra en ende af med at fylde velsignet jord i den enorme kanal, og lidt efter lidt, bliver der lukket af for indtrængning af ånder.

Under seancen får Channie tilbudt at få engle til at stå vagt udenfor vores hus.Hun fortæller, at det var et fantastisk syn, da de kom i rækker oppe fra himlen – ja, det ville jeg meget, meget gerne selv have set! Jeg synes, at det er SÅ fantastisk at vide, at der står engle hele vejen rundt omkring vores hus og udbygninger. De står skulder ved skulder, og når de bliver trætte, kommer der en afløser, og de vil altid blive her. Det er jeg meget, meget beæret over!!

Channie havde aldrig tidligere oplevet så massiv og stor en kanal, men hun klarede opgaven til UG, og Loke sover nu godt om natten. Vi hører ikke mere larm fra diverse ånder, så det er en stor, stor befrielse.

Desuden opdagede Channie et ”vindue” på Lokes ene skulderblad, hvor der kunne komme dæmoner ind. Det fik hun lukket og syet med lyserød tråd. Det var en åben kanal ved siden af den positive kanal, som gjorde, at diverse dæmoner kunne genere Loke.

Channie er en meget varm, kærlig, klog og næstekærlig person, som jeg sætter utrolig stor pris på, og jeg er meget, meget glad for alt, hvad hun har gjort for min familie og mig selv. Jeg er meget glad for, at jeg har lært Channie at kende………..

Lene Pedersen, Jylland