Stalden

Jeg havde været med til en aften hos en veninde, hvor Channie Knudsen skulle komme, hvor vi kunne få at vide hvad vi havde levet som før, i tidlige liv.

jeg indrømmer gerne at jeg ikke troede på dette.

Men som aften skred frem skete det lidt, hun fortalte at hun også tog ud, så jeg var hurtig og bestilte Channie til at komme ud næste dag på vores gård.

 Vi bor på en nedlagt ejendom, som vi overtog i 2003, der skete mærlige ting, som vi ikke kunne give en naturlig forklaring på, det var lidt skræmmende, idet at vi voksene er meget jordnær, så der var ingenting, men det var der.

Vi kunne lugte hjemmelavet jorbærgrød i baggangen, det var i perioder, men det var altid kun når jeg var alen hjemme med børnene, Når min mand erik var hjemme, var der aldrig noget, lige til en dag han kom tidlig hjem fra en Sveriges tur(han er vognmand).

Hvor der ikke var nogen hjemme, han lugtede jorbærgrød lige så snart han trådte ind, men der var ingen grød nogen steder, så begyndte han også at tro lidt på dette. samtidig kunne vi mærke noget som kiggede ind, men vi kunne ikke se noget, børnene var meget bange for at være alene, så havde vi den ulykke at hver gang vi fik føl døde føllet, ellers døde begge både hoppe og føl.

Det prøvede vi efterhånden nogen gange, det er smertefuldt hvergang, så det begyndte at blive lidt surt.

Der skal lige oplyses at uanset hvornår vi kom i stalden var der meget koldt, selvom der var 28 grader udenfor, samt man følte at man ikke var alen derude.

 Jeg vil samtidig fortælle at den ene af børnene har den evne som Channie også har, men han bruger det ikke så meget, men der kom lidt indimellem.

For nu kommer det sjove:

Channie kom så herud næste formiddag, hvor hun startede med at være inde i stuehuset, gik så en tur rundt, for derefter at gå i stalden.

Hun stillede sig i et hjørne i stalden, jeg lyver ikke når jeg siger at der var mega koldt inde i stalden, men der hvor channie stod var der brand varmt, når man rørte ved hende, blev man helt bange for så varm var hun, derefter skulle vi på marken, der siger Channie så, at nu måtte vi ikke blive forbavset over, hvis en af hestene bed hende.

Hvad skete der, den meste rolig hest vi har, sprang lige på hende og nappede hende, puha

Hun fortalte at vi havde en staldknægt som ånd, det var en ung mand som tjente på gården i 1820/30 erne som kom sammen med en ung pige fra en anden gård, hun var druknet i Mastrup sø, han havde ikke kunne reddet hende, da han ikke kunne svømme, så han havde vel indiretke fået skylden for hendes død, samt gårdmanden han var hos, var rigtig ond ved ham, så det lod han gå ud over dyrene. og lugten med jorbærgrøden var en gammel dame som beskyttede os, hun forsvandt samtidig med, hende savner vi så tilgengæld, det var jo lidt hyggeligt med lugten, for vi var klar over at det ikke var en ond ånd.

Channie sade så at hun vil ligge en beskyttende engle omkring vores gård, efter hun havde sendt ham over på den anden side.

Så skulle det være iorden.

Det var det også, for vores søn havde ikke været hjemme i mens Channie var her, vi havde ikke fortalt ham noget, så om aften da han var med ude at lukke hestene ind, var det første han sagde da vi åbnede døren ind til laden, for at hente halm, Mor, hvorfor flyver der engle her?

Hans storesøster var gået, det kunne hun slet ikke klare, men han kan se mere end vi andre kan, men han får lov at være barn.

Så jeg kan ku varmt anbefale Channie, hun er mega dygtig.

Vi har ikke mistet føl siden, så det er helt rart.

Med venlig hilsen

Gitte R Nielsen. Jylland